top of page

Hudfarve og breddegrad

Huden

Der hvor solinstrålingen er stærk, dvs. Omkring ækvator, har mennesket udviklet en mørk hud. Hvis huden her er for lys, kommer vi til at mangle Folinsyre og det kan give konsekvenser for frugtbarheden. Men på den anden side, må huden heller ikke være for mørk, for så kan vi få problemer med D-vitaminen.

 

Vi har et stof kaldet Melanin i vores hud, det kaldes også det brune farvepigment, og det er det der gør os mere eller mindre solbrune. Den lægger sig om kernen og beskytter vores DNA.

 

Breddegrad

Da vi invaderede områder af verden, hvor lysmængden er svagere, dvs. Mod nord eller syd, så sker der ingenting med Folinsyren, men for en person med en for mørk hudfarve, så vil det bevirke, at personen kommer til at mangle D-vitamin og her vil en lys hud være en fordel.

 

Det er nok denne balance, der i løbet af adskillelige tusinder af generationer har justeret vores hudfarve ind i forhold til hvor i verden i bor.                                                                                                        

I løbet af de mange tusinde år, hvor mennesket har udviklet sig, har vi tilpasset os til intensiteten af solindstråling.

 

Hudtyper

 

Vores hudtype er afgørende for, hvor meget vi kan tåle af Solens UV-stråler.

Hudtypen har stor betydning for, hvor meget sol hver enkelt person kan tåle.

 

Forskellig hudfarve anses ofte for at være suspekt eller racistisk. 

 

Stråling på huden

Der er to forskere der har fundet ud af, at den bedste sammenhæng mellem hudfarve er med niveauet for den ultraviolette stråling ved jordoverfladen og ikke med breddegraden.

 

Der er en sammenhæng mellem den ultraviolette stråling og breddegraden, men denne sammenhæng er langt fra perfekt, fordi den ultraviolette stråling ikke kun øges, jo tættere man kommer på ækvator, men også i jo større højde man befinder sig.

 

Strålingen mindskes ved øget indhold af vand i atmosfæren, og derfor er strålingen større i tørre ørkenområder end nærtliggende mere våde områder.

 

Fregner

Fregner er flade, solbrændte, runder pletter der typisk er på størrelsen 1-2 mm og kommer oftest efter man har været udsat for sol.

 

Fregner er oftest ensfarvet. De kan være rødlige, gullige, solbrændte, lysebrune, brune og sorte.

 

Fregner har en tendens til at være mere tydelige om sommeren efter udsættelse for sol og mindre synlige og mere lyse om vinteren.

 

Optagelsen af en fregne skyldes en forøgelse af mængden af pigmentet Melanin.

 

Typer af fregner

 

Der findes to typer af fregner. De almindelige fregner og de solbetinget fregner.

 

De simple fregner er normalt solbrændte, runde og små.

 

De solbetinget fregner er oftest mørkere, har uregelmæssige takkede kanter, dvs. Det er ikke runde fregner og disse fregner er omkring 5-6 mm. Store. 

© 2023 by SPLENDIDevents. Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-googleplus
bottom of page