UV-stråling og solcreme
UV-stråling - Fakta
UV-stråling er stråling med kort bølgelængde, 100-400nm. Ultraviolet stråling.
UV-strålingens tre typer:
UVA – Den stråling der når ned til Jorden. Denne stråling gør vores hus brun og bruges primært i solarier. UVA-stråling kan blege maling og farvestoffer i fx tøj. Det kan også gå gennem vinduer. For meget UVA-stråling giver især almindelig hudkræft og medvirker til modermærkekræft.
UVB – Stråling der også når ned til Jorden. Denne stråling skader hudens celler og DNA molekyler, med risiko for at udvikle kræft i huden. Øger risikoen for aggressiv moderkræft. Strålingen giver først farve efter et eller flere døgn.
Både UVA og UVB kan give øjenskader, nedsætte immunforsvaret og giver kræft i huden.
UVC – Absorberes af ozonlaget. Kortest bølgelængde. UVC stråling kan føre til meget store skader på cellerne og endda føre til celledød.
Spektre
Hvert grundstof har sit eget ”fingeraftryk”. Altså med forskellige bølgelængder og forskelligt lys. Når man skal identificere en stjerne kigger man på lysspektret den udsender, og herved kan man finde ud af hvilke stoffer stjernen indeholder.
Melatonin og lysterapi
Melatonin er et stof, som dannes hos mennesker i hjernen (corpus pineale) og i nethinden i øjet. Kroppens produktion af melatonin hæmmes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet. Derfor er vi ikke så trætte om dagen. Melatoninets virkninger er modsat lysets virkninger på døgnrytmen. Lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen, og når vi ikke får nok lys, er det manglen på stoffet der gør os deprimeret. Man bliver deprimeret fordi vi ikke får nok lys. Lysterapi kan derfor få niveauet af serotonin til at stige, det kan hjælpe med at stabilisere døgnrytmen, og give mere energi. Der er mere energi i lysterapi, da det er kraftigere end normalt hvidt lampelys.




Hvor stor forskel er der på solcreme? Hvor stor betydning har faktortallet for beskyttelsen mod UV-strålerne?
Formål: Undersøge forskellige solcremer med forskellige faktorers egenskab for at beskytte mod UV-stråler.
Fremgangsmåde: På et papir tegnes 7 cirkler, hvor UV-perlerne placeres. En UV-perle skal være uden noget solcreme, mens de andre UV-perler dyppes i hver sin solcreme. Giv cirklerne navne, så man kan se, hvilken solcreme, der er hvor. Det er vigtigt at afstanden til UV-strålerne er den samme for alle UV-stråler.
Hypotese: UV-strålerne vil få UV-perlen uden solcreme til at skifte farve hurtigt, mens solcremerne vil ligge en hinde, der forhindrer de andre UV-perler i at modtage strålingen. Sammenhængen mellem % UV, som slipper igennem solcremen og solcremens faktor er eksponentielt aftagende og dermed forventer vi, at der ikke er så stor forskel på de forskellige solcremers effektivitet.
Resultater og databehandling:


2 min
10 min
UV-perlen uden solcreme (perle 0) tydeligvis har modtaget mest UV-stråling, mens solcremerne har absorberet alt UV-stråling.

16 min

16 min
Solcremerne med den laveste faktor på 15, har modtaget en anelse energi fra UV-strålingen.
På en skala fra 1-5 vurderes, UV-perlernes farve ud fra forsøget.
Diskussion:
Vores forsøg viser, at solcreme har en virkning, men fordi strålingen var over en kort periode, opnåede vi ikke forståelse for forskellen mellem, hvor høj faktoren er. Det var svært at vurdere intensiteten på en skala, fordi vi måtte gøre det med det blotte øje. Derfor er der stor usikkerhed i vores tal.
Forsøget har også nogle afgørende fejlkilder, der spiller ind. Under udførelse af forsøget var det svært at opnå præcis den samme mængde solcreme på de forskellige UV-perler.
Da UV-perlerne lå på række, blev de yderste perler, uden solcreme og med Nivea 50, mindre bestrålet end de perler, som var lige midt for. Desuden var det svært at vurdere intensiteten af UV-perlerne, når de ikke havde samme farve.
Konklusion:
UV-perlen uden solcreme modtog meget UV-stråling, mens vi kunne se, at solcremen havde en stor virkning. Ved faktor 15 kunne vi se en mindre påvirkning, mens solcremerne med højere faktor stoppede alle UV-stråler i vores forsøg. Forsøget fortalte dermed ikke, hvor stor forskel der var på de forskellige faktorer. Solcreme med faktor 15 absorberer 93,3% af UV-stråling, mens faktor 25 absorberer 96%. Derfor er der en fin sammenhæng mellem teorien og de resultater, vi fik.
Forsøget blev fint udført til trods for fejlkilderne, men vi havde håbet, at forsøget kunne fortælle mere om solcremernes faktor.